En af sæsonens største begivenheder på WPT-touren, WPT Five Diamond World Poker Classic, begyndte tirsdag, da man på dag 1 reducerede startfeltet på 365 spillere til 283.
Det cut faldt mest fordelagtigt ud for Vanessa Selbst. Verdens, i manges øjne, bedste kvindelige pokerspiller er nemlig chipleader med 165.800.
Den netop overståede WPT i Prag og den igangværende EPT i samme by havde selvsagt ikke fået europæerne til at rejse til USA for at spille turneringen. Man spotter således blot få ikke-amerikanere i feltet.
Således heller ingen danskere. I hvert fald ikke blandt overleverne. Man kunne ellers have forestillet sig Lars Bøndings tilstedeværelse, mens hans navn figurerer ikke på den officielle liste over chipcounts.
De amerikanske profiler findes derimod i hobetal. Blandt andre Erik Seidel og Daniel Negreanu spillede sig videre. De to havde i øvrigt fornøjelsen af at sidde ved samme bord, som billedet på nyheden antyder.
Dag 2 begynder onsdag kl. 21 dansk tid.
Stjernespækket WPT Five Diamonds føres an af Vanessa Selbst
Acemag.dk