Tidligere tørnede han ud for Bet365, men fra 2012 vil man kunne opleve Jesper "Kipster" Hougaard i Bet24-logo ved live-filten i forbindelse med internationale turneringer.
Bet24 præsenterer således "Kipster" som sitets nye holdkaptajn på sin hjemmeside.
"Vi er hos Bet24 meget stolte af at kunne fuldende vores Bet24 Poker Team med Jesper som holdkaptajn. Fremtiden ser lys ud for Kipster, der med Bet24 logoet på trøjen i 2012 planlægger at deltage i flere liveturneringer herunder WSOP," skriver Bet24.
Hovedpersonen selv uddyber over for Acemag:
"Jeg regner i første omgang med GSOP-turneringerne, og så kan jeg vælge nogle flere i løbet af året. Mon ikke jeg kommer hjem og spiller EPT Kbh i år," lyder det fra "Kipster", der også regner med at have Bet24-logoet på t-shirten, når han spiller Racketlon.
Alt andet lige kan danske pokerfans se frem til en mere pokersynlig "Kipster" i det nye år.
"Live i hvert fald. Jeg har nu stadig spillet relativt flittigt online i 2011. Jeg har bare valgt ikke at være så synlig som eksempelvis "AlexKP (altså det kan jeg jo ikke fortænke ham i). Men det er klart, at sponsoratet ændrer min tilgang til livetours og PR arbejde en del."
"Mit primære fokus bliver stadig cashgames, men det kunne da være sjovt at komme igang med at klonke lidt livetours igen," lyder det fra den dobbelte WSOP-vinder, der også har to Sunday Million-titler på sit imponerende CV.
Kipster scorer sponsorkontrakt: Regner med WSOP, GSOP og EPT
Acemag.dk