Det danske PokerStars-nick "MrRepsak" gjorde sig godt bemærket under forårets SCOOP-serie, hvor han blandt andet fik en tredjeplads til 35.000 dollars for et indskud på sølle 22 dollars.
I nat strøg han så helt til tops, da han vandt PokerStars' The Big $55, som har en garanteret præmiesum på 100.000 dollars. 2.282 spillere sørgede for at banke den op i 114.000 dollars, og efter knap ni timer ved den virtuelle filt scorede danske "MrRepsak" den største del af summen.
18.249 dollars - eller 101.000 kr. - gled ind på kontoen, da han havde slået svenskeren "BoyToy654" heads up.
Også i The Big $109 var det tæt på dansk sejr. "a bull 67" blev nummer 3 til 9.420 dollars.
Dansk turneringstriumf på PokerStars til 100K
Acemag.dk