I weekenden kunne Morten Erlandsen fejre sin første live-turneringssejr, men det er stadig online-delen, der betaler huslejen for "Pokergirl". Han bruger dog ikke så mange timer foran computeren som tidligere.
"Nu spiller jeg ca. 4-5 timer om dagen. Tidligere spillede jeg i hvert fald 10 timer. Jeg har ikke haft den samme gejst tidligere til at spille så mange timer. Jeg har gjort op med mig selv, at jeg vil have et liv ved siden af poker og have mere fritid og nyde den," forklarer Erlandsen til Acemag.
Han bevæger sig primært på microgamings takster fra 3/6 til 10/20, og de er blevet hårdere end tidligere.
"Spillet er blevet ekstremt hårdt i de seneste tre år. Og der kan være måneder med minus, men i længden er der plus på bundlinjen. Jeg føler stadig, at jeg har en fin edge i de spil, men det kræver, at man er lidt strammere i sin game-selection. Der er ikke så mange fisk tilbage som for 2-3 år eller længere siden. Der er sket meget," vurderer Erlandsen.
Han rejser til Prag senere i denne uge, hvor den står på deltagelse ved WPT og EPT.
Erlandsen har droslet ned online: Ikke så mange fisk tilbage
Acemag.dk