Han er gået fra at spille $100 sit and gos til at spille de dyreste takster i løbet af 2011, har multitablet marathonsessioner mod Isildur1. Og nå ja, så bor den 23-årige nyslåede del af Team PokerStars Online, tyske Björn Schneider stadigvæk hjemme hos forældrene.
Godt nok bliver den tilværelse snart skiftet ud med en lejlighed med kæresten i Göttingen, hvor de begge skal i gang med studier, men det taler alligevel sit tydelige sprog om en mand med begge ben på jorden. Og det går igen, når han skal fortælle om sin grindstation til hochgepokert.de.
"Køkkenbord og laptop. Ganske uspektakulært og spartansk. Jeg er alligevel så koncentreret, når jeg spiller, at jeg ikke lægger mærke til mine omgivelser. Derfor behøver jeg ikke to eller tre 26 tommers skærme og det dyreste lydanlæg," fortæller 'Bjoerni89'.
Han fortæller også, at det er et billede, der generelt går igen i hans møblement. Overforbrug er tydeligvis en dødssynd i familien Schneider. Og selvom han ligger til at slå rekorden for flest optjente point for et år, så er det heller ikke noget, han får stress over.
"Jeg gider ikke have som målsætning at spille alt, lige meget i hvilken forfatning, jeg er. Så begynder jeg at få grå hår i en alder af 23," lyder de vise ord fra den unge tysker.
Til gengæld ser han frem til i 2012 at gøre sin livedebut ved PCA'en i Bahamas - man kan åbenbart godt opgive den spartanske livsstil for en stund.
Ny PokerStars-pro bor stadig hos forældrene
Acemag.dk