Danskere dominerer PokerStars' franske finaleborde

Danskere dominerer PokerStars' franske finaleborde

Niveauet skulle efter sigende være en anelse blødere, hvis man vælger PokerStars' franske udgave, og det har været en tendens i den seneste tid, at flere af danske profiler begår deres dybe runs netop der.

Eksempelvis da Frederik Brink nappede en highroller-sejr i sidste uge. Denne søndag lignede det også en dansk triumf, da hele tre danskere spillede sig frem til finalen i Sunday 6-max, der har et buy-in på 200 euro.

Her faldt "MortenVM.fr" på en flot ottendeplads (1.195 euro) og siden "J0hn Sn0w" på en femteplads til 2.657 dollars. Endelig klarede århusianske "7upGalop" sig frem til heads-up'en, hvor han dog tabte og fik 6.796 euro for andenpladsen.

Også Frederik Brink forsøgte sig igen i sitets highroller, men denne gang landede han lige netop uden for pengerækken på en 40. plads under nicket "poelsetyv".
asd