Hjemmebanedarling snyder stærkt trekløver i Marokko

Hjemmebanedarling snyder stærkt trekløver i Marokko

Finalebordet ved WPT'en i Marrakech lignede på forhånd et opgør mellem de tre helt store profiler Bertrand 'ElkY' Grospellier, Jonathan Duhamel og Arnaud Mattern, men det stod hurtigt klart, at det var op ad bakke.

Først blev 'ElkY' ekspederet ud som nummer 8 ($30.699) og missede dermed chancen for sin anden titel på touren, og kort efter var det også farvel til eks-verdensmester Duhamel (7 til $33.815). Lidt bedre gik det for franske Mattern, der dog til sidst måtte give sig som nummer 4 til $69.778.

I stedet blev det heads up et opgør mellem de to marokkanere Toufik Ourini og Mohamed Ali Houssam. Et opgør, som sidstnævnte endte med at trække sig sejrrigt ud af.

I den afgørende hånd ender de to all in på et -flop, og Ourinis toppar med en knægt på siden er rigtig skidt inde mod Houssams to ottere i hulen for et floppet set.

En dame på turn afgør sagerne, og dermed $267.011 og en billet til sæsonfinalen til hjemmefavoritten Houssam, der ikke er uvant med følelsen.

Tilbage i maj vandt han Marrakech Poker Open, der dog havde en lidt mere 'beskeden' præmie på lige over $50.000.

asd