Gus fortsætter med at imponere i Østrig

Gus fortsætter med at imponere i Østrig

4-21 og 17-21. Sådan var de sørgelige kendsgerninger for Gus Hansen ved VM i Racketlon efter de to første discipliner i dagens kamp mod verdensranglistens nummer 35, slovakken Marcel Kravec.

Det kunne måske være nok til at knække de fleste, men med samme stædighed, som han flere gange før har trodset store tab på Full Tilt Poker, fortsatte Gus den indædte fight, og med sejre på henholdsvis 21-6 og 21-9 i de to sidste discipliner blev tingene sat godt og grundigt på plads.

En sejr på sammenlagt 6 point sender Gus op i de placeringer fra 24-17, der i forhold til Wildcardet må siges at være meget tilfredsstillende.

Samtidig kan Gus se frem til at se sin landsmand Jesper Ratzer forsvare dannebrog i semifinalen. Igen er der blevet præsteret over evne med en placering på verdensranglisten som nummer 15, men modstanderen i semifinalen er 10'er, så en dansk finaledeltagelse er ikke umulig.

Imens skal Gus igen forsøge at gøre placeringen som nummer 531 til skamme mod en hjemmebanefavorit i form af Marcel Weigl, der kan pryde sig med en etikette som verdens 13. bedste.

Om de to placeringer er udtryk for et reelt styrkeforhold afgøres om et par timer, og vi er sikre på, at der i hvert fald bliver kæmpet til sidste blodsdråbe fra dansk side.
asd