Der plejer ikke at gå mange timer mellem opdateringerne fra canadiske Daniel Negreanu, der enten sidder midt i et spil poker eller har et horn i siden på en eller anden.
På det seneste har der dog været stille fra Negreanu, hvilket han måske giver en del af forklaringen på i et interview med pokernews, der i anledning af den amerikanske højtid Thanksgiving tager fat i pokerproerne for at høre, hvad de laver af godgørende arbejde. Her afslører han, at han i øjeblikket arbejder for projektet Three Square i Las Vegas, der tager sig af sultende børn.
"Jeg besluttede mig for at få beskidte hænder, så jeg arbejder på Børnenes Café fra 9 til 12 et par gange om ugen. Derudover har jeg været på en skole, hvor 98 procent af børnene havde behov for hjælp og så på første hånd, hvor meget de havde brug for maden. Det var klokken 3 om eftermiddagen, og for mange af de børn er det sidste måltid, inden de skal i seng," lyder det fra en tydeligt berørt Negreanu.
En anden ting ved projektet, der i den grad tiltaler den sunde canadiske veganer er udbudet af mad.
"Da jeg kom til skolen og så børnene spise, overraskede det mig meget, hvor meget de elskede at spise salat og friske produkter, ting de normalt ikke ville have råd til, fordi det er for dyrt for deres forældre," funderer Daniel Negreanu.
Du kan læse interviewet med Negreanu og flere frelste pokerproer på pokernews' hjemmeside.
Derfor er der stille fra Negreanu
Acemag.dk