For en måned siden præsterede Stefan Raffay sin første turneringssejr i to år, da han vandt på Prima-netværket til 25.000 euro. Det vendte minus til plus i oktober, men der skal en stor turneringssejr til for at gentage det i november.
"Officielt værste måned i karrieren på 5 år. Skrigepas på kortspil," skrev Stefan Raffay på facebook i nat.
Acemag kontaktede den tidligere Danmaksmester for en uddybning, og han kunne lavmælt bekræfte, at "det ikke er så godt".
"I denne måned kører jeg med det største underskud i fem år," sagde Raffay, der dog ikke har lyst til at slynge konkrete tal på bordet.
Har det været utur, eller er det blevet sværere at begå sig?
"Det er nok en blanding. Men hvad angår cashdelen har jeg spillet midstakes (bl. a. 1/2 euro) omaha, og det, synes jeg, ikke er blevet sværere," siger Raffay til Acemag.
Han havde i første omgang planer om at bruge dele af december i Prag, som byder på både EPT og WPT, men turen er taget op til genovervejelse.
"Jeg overvejer det lige. Det afhænger lidt af, hvordan det går i mine tours på søndag."
Stefan Raffay: Værste måned i fem år
Acemag.dk