Mystisk dansker vinder 60k i PLO-tour

Mystisk dansker vinder 60k i PLO-tour

Det ukendte danske onlinefænomen 'EasyPots' har trods sin manglende identitet trukket sin del af overskrifterne, siden han i juni for første gang dukkede op på PokerStars efter at have raseret på Full Tilt over en længere periode.

Favoritdisciplinen er PLO, og her til morgen blev det bekræftet i PokerStars' mandagsflagskib på turneringsfronten, den $530 dyre Monday Omaha.

Her blev det til en andenplads i feltet, der talte i alt 122 spillere. Det gav en kontant afregning på $10.675 til danskeren.

Det eneste, der stod i vejen for en dansk mandagssejr var den i Canada bosatte highroller Dani 'supernova9' Stern, der nok er mest kendt for sin rolle i pokerfilmen 2 Months 2 Millions. For sejren tager Stern $15.860.

En god del af præmiepengene for 'EasyPots' andenplads går til at dække det tab på godt $7k, han led ved cashbordene i løbet af blot 97 hænder.

Til gengæld kan han så glæde sig over, at han stadigvæk er $340.000 oppe, siden han gjorde sin entre på PokerStars.
asd