For både Vanessa Rousso og Eugene Katchalov sluttede main event ved EPT Loutraki noget tidligere, end formentlig havde både håbet på og regnet med.
Til gengæld har de begge udnyttet den ekstra tid ret så optimalt ved at spille med i sideturneringen, en €2000 dyr en af slagsen, og her gik det straks meget bedre.
Faktisk så godt, at de begge sad med helt til spillet var trevejs, og eneste sidste hindring på vejen var belgiske Kenny Hallaert.
Rousso nåede faktisk at tage føringen med 3 tilbage, men ikke så snart havde hun gjort det, før korthuset væltede. Den sidste hånd hun spillede er vi ikke i besiddelse af, men ifølge Roussos twitter var det en meget marginal hånd, der endte med den forkerte beslutning. Ingen bad beat, ingen tud.
Heads up plejer Eugene Katchalov at være svær at bide skeer med, men så må man jo bede pokerguderne om lidt hjælp.
Det fik Hallaert allerede i dystens femte hånd i form af et favorabelt setup med K6 mod K2 på et 246K-board.
Ingen hjælp til Katchalov på river, og dermed kan Kenny Hallaert stikke €50.000 i lommen.
Det er dog ikke den største gevinst for Hallaert, der tilbage i januar blev 6'er ved EPT Deauville til €155.000, og også online er en kendt faktor under navnet SpaceyFCB.
Belgier snød Rousso og Katchalov for sejr i sideevent
Acemag.dk