Macau-millionerne på vej online!

Macau-millionerne på vej online!

Så kan railbirds i alle afskygninger godt begynde at slikke sig om munden. Hvis man skal tro Macau-regular Tom Hall fra netforummet 2+2, er der et spil på vej på nettet, der formentlig vil få selv de største swings fra Isildur1 og !P0krparty? til at blegne:

"Vi arbejder på at bringe de store spil fra Macau online i begyndelsen af næste år. Vi arbejder på nogle tekniske og reguleringsmæssige ændringer, men jeg tror, vi kommer dertil, hvor 'non-believers' endelig kommer til at se flere $1 million+ hænder på en 8 timers session, end på en typisk måned. Spørg mig ikke om mere nu, der kommer mere i starten af næste år," skriver Tom Hall i sit indlæg på 2+2.

Og som om det ikke var nok, så sender han også en tidlig julegave i retning af de highrollere, der spiller i Macau i øjeblikket. Og måske ikke mindst til Tom 'Durrrr' Dwan, der tidligere på ugen blev rygtet uhyggeligt dybt i hullet ved de dyre cashgames.

LÆS OGSÅ: Highstaker: Tom 'durrrr' Dwan har tabt 14 mio. i Macau

Det første rygte bliver bekræftet af en af de faste spillere i gamet, 2+2 spilleren Tom Hall, der dog også beretter om en kærkommen tilføjelse til spillet:

"Action i Macau er fortsat den største i verden, og mens jeg ikke vil kommentere på, hvor meget specifikke personer har tabt, så er den nævnte størrelsesorden nogenlunde rigtig. Og med Guy fra Cirque (Guy Laliberté) på vej senere på ugen, kunne tingene godt gå 'really mental'," skriver Tom Hall i dag.

Vi følger naturligvis op på sagen.

asd