Runner Up-Wrang i nyt møde med Selbst: Hun spillede dårligt

Runner Up-Wrang i nyt møde med Selbst: Hun spillede dårligt

Tidligt onsdag morgen var Jannick Wrang blot et river-kort fra den store triumf i PokerStars' Super Tuesday. Men han måtte nøjes med andenpladsen til 56.985 dollars.

"Da vi kom heads up, førte han (finspb812 fra Rusland) med 3 til 1 i chips, men jeg kom tilbage med AK vs. A9 all-in preflop. Vi var ret dybe, så jeg havde regnet med en lang heads up, men den varede kun ca. et kvarter," fortæller Jannick Wrang til Acemag.

I den afgørende hånd var Wrang ganske uheldig. Ca. 95% af chipsene kom til midten efter floppet , og Wrang var særdeles godt inde med  mod , men han måtte gudhjælpemig se russeren fuldende sin flush med  på turn og river.

"Det var pænt uheldigt. Jeg ville gerne have brudt rækken af andenpladser. Det var mit sjette nederlag i træk i en heads up. Men ok, hvis man ikke kan få førstepladser, så er andenpladser jo meget godt trods alt."

Vejen til andenpladsen gik blandt andet over canadieren Vanessa Selbst, som sluttede som nummer 9 på finalebordet.

"Jeg har spillet med hende en del gange efterhånden, og jeg tror ikke, at vi kan lide hinanden. Sådan har det vist været, siden vi spillede en heads up i Tallinn engang. Hun spillede dårligt (i denne Super Tuesday), trods hun var kæmpe chipleader på et tidspunkt. Hun pissede sine chips væk," fortæller Wrang.

De 313.000 kroner for andenpladsen falder tørt efter en periode med minus.

"Jeg har egentlig lavet en del resultater i turneringer, men lige så snart jeg har taget et skud på højere takst, som eksempelvis 10/20 eller 25/50, så har jeg tabt. Der har været mange minus-sessions," slutter Jannick Wrang.

asd