'Du kan ikke slå mig, jeg er ElkY'

'Du kan ikke slå mig, jeg er ElkY'

Pokerspillere og store egoer er nok ikke en kobling, der er helt fremmed for dig. Og det er ikke altid, det holder sig inden for pokerbordene.

Et godt eksempel på det er boksekampen mellem ElkY og Lex Veldhuis, som sidstnævnte beskriver i sin seneste blog. Bettet opstod i 2009, da de to konkurrencemennesker kom op at skændes i god tro under EPT Barcelona. De godmodige trusler endte med ElkY, der ganske ydmygt udbrød: "Du kan ikke slå mig, jeg er ElkY," og mere skulle Veldhuis ikke bruge til at udfordre til en omgang kickboxing.

I første omgang skulle slaget have stået ved WSOP 2010, men datoen nærmede sig, og ingen af de to havde fået gjort noget ved det.

"Da jeg fortalte ElkY, at jeg gerne ville udskyde kampen, indvilgede han, da han heller ikke selv havde gjort sig nogen forberedelser. Vi blev også enige om, at det ville være sjovt at gøre det lidt større og fortælle folk om det. At få en røvfuld i offentlighed gør det hele lidt værre," skriver Lex Veldhuis.

Næste aftale blev derfor under WSOP 2011, men igen fandt de to en undskyldning. Denne gang var det ikke motivationen, men derimod stemningen efter Black Friday, der gjorde det til en dårlig idé.

Der var en reel chance for, at det ikke ville blive til noget, men i sidste ende meldte et Poker Show i Marbella sig på banen med både plads og et tv-hold, der gerne ville optage det.

Derfor skal slaget stå om præcis en uge fra nu. Og Veldhuis virker selvtillidsfuld, hvilket måske kan have noget at gøre med, at han tidligere har bokset i halvandet år og 'været i nogle gadekampe', som han selv beskriver det.

Det bliver en kamp med 5 runder af 3 minutter, og der kan som udgangspunkt vindes ved knock out, teknisk knock out, og hvis den ene part giver op.

Du kan læse mere om udformningen af det meget sparsomme regelsæt her.

Har du lyst til at sætte en hund på kampen, så giver betsafe følgende vinder odds:

Lex Veldhuis: odds 1.70

Bertrand 'ElkY' Grospellier: odds 2.05
asd