Brink og Theo klar til græsk EPT-debut

Brink og Theo klar til græsk EPT-debut

Om godt og vel tre timer starter den første EPT-turnering på græsk grund nogensinde, når EPT Loutraki bliver skudt i gang.

Turneringen er en af de mindre på touren hvad angår buyin, der ligger på €4000+400, men det ser ikke ud til at gøre interessen mindre. Frederik Brink står ifølge PokerStars' pokerklient til at skulle spille dag 1b, og helt sikkert er det i hvert fald, at Theo Jørgensen stiller til start.

Her til morgen tager han flyet fra Kastrup, og har fået følgeskab af en kollega fra Team PokerStars Pro:

"Første gode nyheder om EPT Loutraki. Mister Johnny Lodden tager flyet sammen med mig fra København i morgen tidlig. Underholdningen i flyet er hermed under kontrol," skrev Theo i går på facebook.

Også den danske 6-max sit and go-grinder, der på PokerStars spiller under navnet 'Sbyla' ser ud til at skulle spille på den anden startdag i morgen, og så har Rasmus Agerskov tidligere i et interview med acemag fortalt, at han regner med at stille til start i Main Event, med et saftigt heads up-event som en gardering, hvis ikke det skulle gå efter planen.

Af internationale navne har blandt andre Vanessa Rousso, Liv Boeree, Eugene Katchalov og Jonathan Duhamel allerede meldt deres ankomst, og vi kan vist roligt forvente, at der kommer flere navne til.
asd