Så er det sidste chance for at spille penge ind til Educat gennem Poker for Rwanda, og selvom det bliver svært at toppe den stærke præstation som Rasmus Gandrup leverede med sin session i nat, så skal det da ikke afholde os fra at gøre et ihærdigt forsøg.
LÆS OGSÅ: Gandrup hev stort plus til Rwanda
I ilden i dag sender vi dog en trio, der om nogen må have chancen for at få tingene til at ske. Det drejer sig nemlig om intet mindre end to tidligere Danmarksmestre og en runner up. To gange Søren i form af holdkaptajn med efternavn T. Larsen og 'Kongen' himself, Søren Kongsgaard.
Og så har vi Johnny Østbjerg, der så sent som i sidste måned beviste sit værd ved at give Simon Ravnsbæk kamp til stregen ved DM. Søren Kongsgaard donerer 10 % af aftenens overskud samt hele 20 % af en eventuel præmie i den €1000 dyre FCOOP Main Event med en garanteret præmie på €1 million. Og opladningen er der ikke en finger at sætte på:
"Dagen er hidtil blevet brugt på brunch på Nimb i Tivoli samt en dejlig middagslur så jeg føler mig dejligt frisk til en forhåbentlig lang arbejdsdag," skriver Kongsgaard i sin blog.
Østbjerg donerer ligeledes 10 %, og har samtidig været så venlig at poste program og nicks, så der kan sendes skrub fra railen:
Party: wu og highroller - nick: just22dk
Entraction: 35k og 10k - nick: big_samson
Mermaid: 50k - nick: just22dk
Ongame: 200k og 100rebuy 100k - nick: MR.Smutsig
Stars: wu, k.o og 100rebuy - nick: mounteast
Husk, at du stadigvæk kan nå at være med i projektet. Enten ved at overføre til kontoen AcemagFond på Stars, hvor PokerStars dobler beløbet op til $2500, eller ved at spille med i turneringen Poker for Rwanda, der starter klokken 20.10, og hvor 50 % af buyins og rebuys går til Poker for Rwanda.
Vi ønsker naturligvis rigtig god vind og skrub for den gode sag!
To danmarksmestre og en runner up i ilden for Rwanda
Acemag.dk