MCOP: Stjernerne faldt fra inden finalebordet

MCOP: Stjernerne faldt fra inden finalebordet

Det blev en kort dag for mange af forhåndsfavoritterne ved dag 3 af Master Classic of Poker i Amsterdam, hvor der blev spillet ned fra 40 til de 9 spillere, der udgør finalebordet senere i dag.

Den suveræne chipleader inden dagen, dobbelte bracelet-vinder Brandon Cantu, måtte allerede se sig elimineret som nummer 24, og inden da var der allerede blevet sagt farvel til EPT København-vinder Anton Wigg, EPT Tallinn-vinder Ronny Kaiser (billedet) og engelske Barny Boatman, der startede dagen i top 5 men allerede slap som nummer 34.

Til gengæld bliver det et meget internationalt finalebord med hele 6 nationaliteter blandt de sidste 9. Værd at bemærke er det også, at der blot er en enkelt hollænder i form af David Boyaciyan på syvendepladsen.

Blandt favoritterne må nævnes David 'dpeters17' Peters, der har mere end $3 millioner i turneringsgevinster trods en alder på blot 24 år. Chipleader er finske Jussi Nevanlinna, der er et kendt ansigt i Danmark, hvor han blev nummer 4 ved EPT'en i 2009.

Stillingen inden finalebordet.

1. Jussi Nevanlinna 3218000
2. Athanasios Polychronopoulos 1452000
3. Victor Wessman 808000
4. David Peters 790000
5. Keven Stammen 695000
6. Joe Ebanks 605000
7. David Boyaciyan 503000
8. Makarios Avramidis 444000
9. Jody Bertozzi 345000

Og det spiller de om:

1. € 382.200,00
2. € 227.850,00
3. € 130.830,00
4. € 104.370,00
5. € 89.670,00
6. € 73.500,00
7. € 58.800,00
8. € 44.100,00
9. € 29.400,00
asd