DR penge har nu også valgt at sætte fokus på problematikken om 'bots' i pokerverdenen. I en artikel dr.dk fortæller Thomas Frøslev blandt andet, hvordan han har oplevet at spille mod bots.
Han fandt det underligt, at modstanderen var nøjagtigt fem sekunder om at reagere i hver eneste hånd.
"Jeg tror, der er flere danskere, der har tabt penge på det her. Problemet med bots er, at de kan spille uendeligt mange hænder og gøre det i en masse timer i træk, så det må der være," siger Thomas Frøslev.
Ongame-netværket, der blandt andet huser Scandic Bookmakers og Betsafe, bekræfter, at man oplever problemet, og at man reagerer på det.
"Jeg kan ikke sige, hvor mange eller hvilke, der er blevet afsløret. Men vi har blokeret en del konti. Det kan jeg bekræfte," siger Ongames marketingsdirektør, Martin Lerby.
Ongame har blokeret en del robot-konti
Acemag.dk