Historiens dyreste misread? 88 blev til 82o og farvel til November Nine

Historiens dyreste misread? 88 blev til 82o og farvel til November Nine

Den sympatiske sydafrikaner Konstantinos Mamaliadis sad meget stille uden at blande sig i testosteronkampene ved bordene på dag 8 af WSOP, hvor November Nine skulle findes.

Derfor overrasker det også noget, da han i sin sidste hånd vælger at gå all in med 82o ind over et raise fra Eughan O'Dea, der får ganske pæne odds og ender med at calle med to 7'ere på hånden.

Mamaliadis fanger ingen hjælp på bordet, hvilket han dog tager pænt og giver hånd hele vejen rundt, inden han forlader bordet. Efterfølgende har ESPN dog fanget en ret så interessant samtale mellem sydafrikaneren og Mars Callahan:

"Jeg løftede det samme kort to gange, så jeg så to røde 8'ere... I World Series," lyder det lettere opgivende fra Mamaliadis, hvortil Mars Callahan prøver at trøste med den legendariske hånd, hvor Phil Ivey overser en flush i selvsamme turnering.

Selvom det uden sammenligning bliver det dyreste misread, Konstantinos Mamaliadis nogensinde kommer til at lave, så må man give ham, at han tager det med oprejst pande hvilket nok er mere, end de fleste normale mennesker ville have overskud til i den situation.

Om det skyldes, at situationen ikke for alvor er gået op for ham, eller om det måske er et bluff for at forsvare et noget tvivlsomt spil, kan du selv få lov at bedømme. Hånden starter omkring 37.30 inde i det nye afsnit af WSOP Main Event, som du kan finde på siden her.
asd