Mickey: Fed bonus at sætte Theo på plads!

Mickey: Fed bonus at sætte Theo på plads!

Som vi kunne fortælle i går, skal Mickey 'mement_mori' Petersen i næste uge ligesom resten af PokerStars forsøge at skrabe penge ind til velgørende formål i Rwanda.

Læs også: Mickey, Theo og danske pokermedier dyster for Rwanda

Ligesom Theo Jørgensen får han fra ugens start stillet en bankroll på $4.000 til rådighed, og herfra handler det så for de to om, hvem der kan få rullen til at yngle mest.

Selvom Mickey må siges at være den vel nok mest dedikerede onlinegrinder af de to, så var det en beskeden onlinepro, vi havde fat i for kort tid siden.

"Jeg tror at Theo er favorit til at vinde mest, men hvis jeg kan klonke en turnering eller to tidligt kan alt jo ske. Forhåbentlig får vi vundet en masse skillingre til Educat og hvis jeg så også lige kan få sat Theo på plads ville det jo være en fed bonus!" siger Mickey til acemag.

Det må vel også tælle til din fordel, at han formentlig bliver rundtosset, hvis han skal spille mere end ét bord ad gangen?

"Haha ja når du nu stiller det op på den måde kan jeg ikke være helt skidt inde."

Mens Mickey nok har en fordel, når det kommer til antal borde, så er Sølvræven en rutineret gambler, der stikker væddemål ud til højre og venstre oftere, end han skifter underbukser.

Om det bliver rutinen eller den utrættelige ungdom, der tager den ned og sender flest penge til det gode formål, bliver vi meget klogere på, når det går løs fra den 7. november.
asd