Så er der godt nyt for både danske pokerspillere, railbirds og sofatilskuere.
I dag er det blevet offentliggjort, at der også næste år vil blive afholdt et stop på EPT'en i København, der efterhånden må siges at have udviklet sig til et af de sikre kort.
Buy in til main event, der spilles fra den 20. til 25. februar bliver ligesom sidste år på 37.500, men for lykkeriddere med knap så dybe lommer vil der blive spillet satellitter begyndende omkring 8 uger inden turneringens start.
Sideturneringer vil først blive planlagt, når vi kommer nærmere på turneringen.
EPT'en har været afholdt på Casino Copenhagen lige siden første sæson tilbage i 2004/05. Det er dermed ottende gang, at det omrejsende pokercircus slår teltpælene ned på Amager.
Et EPT på hjemmebane er sædvanen tro en god mulighed for at se stort set samtlige de hjemlige profiler i aktion, og forhåbentlig kan de genvinde den titel, der ikke har været på danske hænder siden Mads Andersen vandt tilbage i 2006.
Vi ser frem til en kanon turnering, nu på et liberaliseret maked - og selvfølgelig med Acemag live blog.
EPT også i København i 2012
Acemag.dk