Richard Løth er den eneste dansker ved filten, når dag 3 ved EPT i San Remo begynder kl. 14. Men der skulle et mirakel af en hånd til at sende ham videre med en flot stack på 244.000.
Richard Løth havde bygget stacken op i knap 200K, men blandt andet i selskab med den nykårede WSOPE-vinder, Elio Fox, gik der mus i den danske stack.
Den lød på godt 100K, da kan kiggede ned i KK og blev sat all-in af en "skør italiener".
"Jeg havde en dårlig fornemmelse og var tæt på at folde men endte med at calle. Så måtte turneringen slutte sådan, tænkte jeg," fortæller Richard Løth til Acemag.
Hånden endte i en trevejs-all-in preflop med 250k i potten, og Løth kom såmænd op mod to gange AA!
"Jeg rejste mig op og sagde "pis lort", da jeg pludselig så en konge på floppet. Hvis jeg ender på finalebordet, vil jeg komme til at tænke på den pot mange år fremover."
JJ var nøglehånden
Tidligere på dagen havde han været helt nede i knap 20k, da han doblede med AK vs. JJ efter en konge på turn. Siden skulle han selv komme til at bygge stacken med to gange JJ. Den ene gang trevejs over for AQ og 55. Siden mod 99.
Og slutteligt sørgede den vanvittige pot altså for en stack på 244k til dag 3. Og det tegner godt for Richard Løth.
"Jeg har aldrig spillet mig frem til dag 3 i en stor turnering uden at gå på finalebordet," siger Løth, blandt andet med hentydning til finalebordet ved EPT København i 2010.
Da sluttede han på femtepladsen til 715.000 kroner. Siden har han ikke været synderligt aktiv ved de store liveturneringer, men spillede også sidste sæsons San Remo samt WSOPE i Cannes tidligere på måneden.
Bedst mod de bedste
Mandag gælder det altså dag 3 ved den italienske riviera, og Richard Løth er ganske fortrøstningsfuld.
"Mit bord ser fornuftigt ud. Jeg kender ingen af dem, men ingen har lavet noget stort tidligere. Man siger, der er mange bløde spots i San Remo, og det er der også. Men jeg har det med at spille bedst mod de bedste. Dem ved jeg, hvordan de tænker. Italienerne spiller mere uforudsigeligt," mener Løth.
Bordet på dag 3 ser således ud:
1 Grzegorz Cichocki 50,000
2 Timothy Marsters 202,000
3 Francesco Favia 132,500
4 Alexandru Cezarescu 137,500
5 Richard Løth 244,000
6 Luca Fiorini 83,500
7 Gianpaolo Eramo 46,000
8 Fabrizio Tripicchio 145,000
Average er 173.000
Dobbelt raket-knæk sendte Richard Løth videre i San Remo!
Acemag.dk