Datterselskabet Pocket Kings har frem til i dag haft ansvaret for driften af software, informationsteknologi og ikke mindst kundesupport Full Tilt Poker.
Selskabet har hovedkontor i irske Dublin og da Black Friday satte første søm i FTP's kiste var der over 500 ansatte i selskabet. I ugerne efter Black Friday mødte de mange hundreder ansatte troligt op på jobbet hver dag, i håbet om, at det blot var et spørgsmål om kort tid før Full Tilt Poker igen var oppe og spille på fuldt blus igen.
Først i september stod der klart for for ledelsen i Pocket Kings, at en løsning i den grad lod vente på sig. De meddelte derfor på et internt møde medarbejderstaben om, at der var udsigt til op mod 250 fyringer. Orienteringen fra september blev så til virkelighed fra onsdag til fredag, hvor mindst 180 medarbejdere har været på besøg på direktionsgangene og er gået derfra med mundvigen nedad.