Mickey Petersen: 80 pct. chance for DM

Mickey Petersen: 80 pct. chance for DM

Det skorter ikke ligefrem på turneringsmuligheder for de danske pokerspillere i denne tid. Torsdag sluttede EPT i London, og allerede denne fredag begynder WSOPE i Cannes. Og mens denne store begivenhed stadig er i gang i det franske, er DM-titlen på spil i København fra på torsdag.

Mickey Petersen har været ganske turneringsaktiv i den seneste uge i London, men han har fravalgt at spille det års WSOPE.

"Jeg har besluttet at springe WSOPE over, da det bliver lidt for mange livetours i træk, når San Remo ligger lige bagefter," siger Mickey Petersen med hentydning til den næste EPT, der begynder den 21. oktober.

Derimod er der stor sandsynlighed for, at Petersen stiller op ved DM.

"Jeg har ikke besluttet mig for, om jeg kommer til Danmark endnu, men der er nok omkring 80% chance for, at jeg møder op til DM," siger han til Acemag.

asd