"Oh my God" lyder det spontant fra den ene af de to kvindelige overlevere på dag 6 af årets WSOP main event. Erika Moutinho får nemlig pludselig selskab af kæresten David 'doc' Sands på feature-bordet. Ganske udsædvanligt med et kærestepar mellem de sidste 69 spillere.
Erika Moutinho ender i øvrigt som 'Last Woman Standing' da næstsidste pige, Amanda Musumeci, bliver sendt på railen som nummer 62.
På bordet sidder også både Erik Lindgren, JP Kelly og Ben Lamb. De tre bracelet-indehavere ryger ind i et battle, efter Lindgren med AA åbner ballet. En hånd der viser det spillerum en ordentlig stack giver til Ben Lamb, som blot sidder med en mindre suited connector.
Lars Bønding, tjahh, ham er der ikke blevet plads til i dagens afsnit, men han er skam med endnu: