Vejen til en givtig sponsorkontrakt med et pokersite er angiveligt ikke længere betinget af godt spil og fine resultater. Drømmer du om en sponseret tilværelse som poker pro, så er det måske en overvejelse værd, at bruge færre timer på selve spillet, og så se om du kan skabe dig lidt fame på sidelinjen. Så er du øjensynligt et stort skridt nærmere målet.
Bodog Poker har netop signet endnu en blond skønhed, som bestemt ikke kan klandres for at husere på diverse ranglister, når det gælder pokeren i sig selv. Til gengæld har den tidligere TV-vært hos Pokernews og World Poker Tour, Amanda Leatherman, delt lagner med eks-kæresten Daniel Negreanu og indtil kontrakten med Bodog Poker kom i hus, var hun vært på 'The Big Game' produceret for PokerStars.
Nu skal hun sammen med Tatjana Pasalick og Evelyn Ng turnere verden rundt, som repræsentanter for "Bodog livsstilen," som det så smukt beskrives i en rundsendt pressemeddelelse, hvor det mest opsigtsvækkende er manglen på en resultaltliste fra den nye Bodog Pro.
Måske forståeligt nok, for rent pokermæssigt er det blevet til blot et enkelt live-cash, skabt tilbage i 2008 under WSOP 2008, da Amanda Leatherman i Ladies Event sikrede sig $3682 for sin placering som nummer 45!