Han er efterhånden blevet 78 år, men alligevel nægter Doyle Brunson at gå på pension. Så sent som i går kunne den amerikanske senior via sin twitter berette om programmet for den kommende tid.
"EPT'en kommer til London. Jeg har andre planer der, men jeg spiller Main Event. Derefter måske til Frankrig, har stadig ikke besluttet mig vedrørende WSOPE," skriver pokerens Grand old Man.
Dermed får Doyle for gud ved hvilken gang skudt beslutningen om at stoppe den heftige rejseaktivitet over atlanten, der ellers de senere år har affødt en del brok fra hovedpersonen selv. Men én gang livesjuft, altid livesjuft.
EPT'en i London plejer at samle et af de stærkeste turneringsfelter, men må i år se sig handicappet af, at WSOPE, der normalt lå som optakt til turneringen, er blevet flyttet til sydlige himmelstrøg i Cannes.
EPT London afholdes fra 30. september til 6. oktober på Hilton Metropole Hotel, mens WSOPE afholdes i umiddelbar forlængelse fra 7.-20. oktober.
Doyle giver livstegn
Acemag.dk