Multi-millionær stævner casino

Det er ikke let at være rig. Specielt ikke når man har et spilleproblem. Det må den australske rigmand Harry Kakavas (billedet) sande. Derfor har han stævnet Crown Casino i Melbourne for intet mindre end 30 millioner dollars.

Han mener, at casinoet har lokket ham til at spille, selvom han tidligere havde forment sig selv adgang til casinoet på livstid - i øvrigt i overensstemmelse med casinoets ledelse.

Kakavas har tjent svimlende beløb ved handel med ejendomme, men hans advokat mener nu, at Crown Casino har lokket finansmanden til casinoet med privatfly, gratis suite på hotellet inklusiv butler og muligheden for at spille under falsk navn. Kakavas er blandt andet kendt for at være manden, som ikke er bleg for at spille for $300.000 pr. hånd.

Sagen forventes at komme for retten om en måneds tid.
asd