Next stop Odense

Så kom bussen til den fynske hovedstad. På forhånd var teamet en anelse nervøse for, om vi både kunne nå at spille finalebordet i Sønderjylland og bagefter nå turneringsstart i Odense kl. 20. Men med den elendige præstation, der blev lagt for dagen i Bovrup, blev det ikke det mindste problem. Odense blev ramt allerede kl. 19, så der var lige tid til at fylde depoterne med pizza. En enkelt Albani kunne det også blive til på NæsbyPuben, hvor nogen også lige fik tanket op med grønne look.

Det var en flok revanchelystne Ace-folk, der satte sig til bords i Odense Pokerklub. Nu skulle den dårlige stime vendes. Men lad mig afsløre med det samme: Sådan kom det ikke til at gå. Igen blev vi ramt af det ene bad-beat efter det andet. Hvor lang tid kan det fortsætte?

Endnu engang var det ex-praktikant Søren, der var leveringsdygtig i det bedste resultat. Men en 17. plads ud af de 48 deltagere kommer næppe til at fylde meget i pokeranalerne.

Men med tidlig fyraften i klubben, var der pludselig en ganske god undskyldning for at kigge nærmere på det odenseanske natteliv. Og det blev der gjort til den store guldmedalje.

Efter en værtshusrundtur endte natten pudsigt nok på byens casino. Her var der noget mere held i sprøjten. I allersidste spil præsterede føromtalte Søren en monsterhånd mod dealeren i det såkaldte Vikinge-Poker. Fuldt hus esser og damer kastede hele 14.000 af sig! En perfekt afslutning på en lang dag i det sønderjyske og fynske.

Næste stop er Svendborg - og der ryger vi med garanti i pengene!
asd