Otte mand kæmper om det største armbånd

Otte mand kæmper om det største armbånd

Det mest respekterede armbånd blandt de professionelle pokerspillere er måske på vej mod Amnon Filippis håndled. Inden finalebordet i den store H.O.R.S.E. Event har manden fra New York i hvert fald lagt sig helt i spids lige foran en altid farlig Freddy Deeb.

Stjernerne har spillet siden i søndags, og nu står otte mand klar til at vinde det armbånd, der er omgivet af kæmpe respekt. Norske Thor Hansen må dog nok indse, at hans chancer er minimale, da han kun har 40.000 chips tilbage. På aftenens sidste hånd stod nordmanden måbende i vantro og kiggede på kortene på bordet, da han stort set mistede alle sine chips.

Spillet er Seven Card Stud, og Hansen er i infight med Freddy Deeb. Hansens åbne kort er 3-J-Q-4, mens Deebs synlige kort er 5-6-K-J. Efter hvert kort på bordet bliver det bettet, og på riveren bliver der oven i købet raiset tre gange, inden Hansen endelig kalder Deeb. Da Hansen kalder, siger Deeb med det samme: "Fire seksere", og vender sine tre lukkede kort, som alle er seksere. Hansen er tydeligvis rystet. Hans fulde hus er slet ikke nok.

I nat dansk tid afgøres kongedisciplinen, og den prestigefyldte titel finder sig en ny ejermand. Der er godt 12.5 millioner kroner til vinderen.

De sidste otte, $50.000 H.O.R.S.E.
1. Amnon Filippi   4.015.000
2. Freddy Deeb   3.500.000   
3. Kenny Tran   2.445.000 
4. John Hanson   1.995.000 
5. David Singer   1.330.000 
6. Bruno Fitoussi   895.000 
7. Barry Greenstein   750.000 
8. Thor Hansen   40.000 
   

asd