Siden finalebordet har det været småt med store resultater ved WSOP for mit vedkommende. To turneringer er det blevet til, siden jeg sidst skrev - en 2000 dollars Seven Card og 3000 dollars Limit Hold’em - og i begge turneringer præsterede jeg at ryge ud, da det først begyndte at blive spændende, nemlig cirka 15 til 30 pladser fra pengene.
Ikke at det overhovedet skal være en undskyldning, for jeg var nok røget alligevel, men for mig er det en gåde, at de til WSOP ikke har fundet ud af, at det ikke er optimalt, at strukturen til Limit turneringerne og No Limit-turneringerne ikke skal være den samme.
I begge turneringer starter vi med 25-50 limits, hvilket ikke kan være ret meget bedre, når du spiller No Limit Hold’em og starter med cirka 3000 i chips. Til WSOP får du altid dobbelt op i chips af det du gav for at være med, så til en 1500 buy in starter du med 3000 i chips.
MEN når du så starter med 6000 i chips og spillet nu hedder Limit, så rykker det altså ikke overdrevet meget, når du først spiller 25-50, 50-100 og derefter 75-150. Hvis man spørger mig, er de tre første levels fuldstændig ligegyldige. Nu ville der jo ikke være noget brok, hvis de blev ved med at gå så langsomt op, men det gør de ikke. Senere sprang de eksempelvis fra 400-800 til 600-1200 og så fremdeles, så da førstedagen var færdig, manglede vi en halv time af 800-1600 og skulle derefter til at spille 1.000-2.000. Allerede der går det hen og bliver noget lotto, når man ser på, at average er 14.000.
Når det så er sagt så syntes jeg også, at den måde No Limit Hold’em turneringerne kører på, er helt optimale. Som tidligere beskrevet, får man dobbelt så mange chips som buy in udgør, hvorfor du i de dyre turneringer får mere spilletid end i de billige, og jeg syntes, det fungerer fint, for specielt i de billige får du virkelig også brug for de første par levels.
Ellers er den største forandring at vi har forbarmet os over en hjemløs gut - bærende det pæredanske navn Mads Andersen... Som altid præsterer han at overraske mig med sin manglende organisation. Da jeg snakkede med gutten fire timer inden han tog af sted, var alt under kontrol og han skulle bo på Bellagio som altid - 20 timer senere ringede han og lød som en lille hundehvalp, og så ved man godt hvad klokken var slået. :)