Man skal stoppe mens legen er god, og det danske hold Pokerteam.dk har valgt at stoppe samarbejdet, mens holdet var på toppen:
"Vi har siden stiftelsen af PokerTeam.dk opnået utroligt meget, og resultaterne taler sit helt eget sprog: Sportsligt er det blevet til 2 WPT titler, 1 EPT titel, 1. plads i Baden Open samt et hav af finaleborde og ikke mindst 2 heads-up sejre (imod Theo Jørgensen og Jeppe Juhl). På det personlige plan er der blevet knyttet venskaber for livet og vi føler samtidig at vi i i høj grad været med til at udbrede kundskaben om poker som et dygtighedsspil", skriver holdet i deres fælles pressemeddelelse.
Ace har talt med en af de to WPT-vindere Rehne 'Carlos' Pedersen, og han bekræfter bruddet.
"Vi er stadig de bedste venner, men der var ikke rigtigt mere benzin på motoren, og det er udelukkende derfor, vi har valgt at stoppe", siger Carlos til Acemag.dk.
Helt færdige er Pokerteam.dk dog ikke. Frederik Hostrup vil som den eneste af holdets syv medlemmer fortsætte holdet, men det bliver fra bunden og i en helt ny udformning. Måske med skiftende spillere på holdet.
Ace takker for de mange gode oplevelser holdet har givet Pokerdanmark og ønsker jer alle held og lykke med jeres nye pokerfremtid!
Pokerteam.dk var:
Mark Petersen
Daniel Smits
Rehne Pedersen
Christian Grundtvig
Tune Seidelin
Frederik Hostrup
Peter Willers Jepsen
Pokerteam stopper
Acemag.dk