Årets WSOP-armbånd svømmer i diamanter

Årets WSOP-armbånd svømmer i diamanter

Juvelererne må have haft travlt med at skaffe diamanter til dette års WSOP-armbånd, for i år svømmer armbåndene i diamanter.

Corum er firmaet bag armbåndene, og de har lavet tre special-versioner til i år. Det får vinderen af H.O.R.S.E. Event, Ladies Event og Main Event.

Vindere af alle andre turneringer modtager et armbånd med 53 diamanter, men det er slet ingen ting sammenlignet med de tre førnævnte bling-bling-armbånd.

Armbåndet til kvinderne er udsmykket med fire sorte diamanter, to rubiner og hele 87 blå safirer. Ja det passer stadig. Diamonds are a girl's best friend.

De tunge drenges mesterskab - $50.000 H.O.R.S.E. Event - holder sig heller ikke tilbage. 91 sorte diamanter og to rubiner kan findes på armbåndet.

Dette års Jamie Gold - vinderen af Main Event - kan se frem til at få håndledet forgyldt med et armbånd, der har 136 grams 18-karat hvidt guld og 120 diamanter (se billedet).

Armbåndenes design ligner i år lidt ure. Corum, der fremstiller armbåndene, gør sig nemlig til dagligt i ur-branchen.  

  

asd