Phil Ivey i spids på The Mirage

Til trods for at have været tæt på elimination tidligt på dag 4 af WPT Mirage Poker Showdown så sluttede verdensstjernen Ivey med flest chips, da dagen inden finalebordet var færdigspillet.

"Timing betyder alt, specielt i pokerturneringer. Det drejer sig om at få hænderne på de rigtige tidspunkter," konstaterede Ivey. Og det kunne han roligt sige, efter at Amnon Fillippi havde presset superstjernen all in. Ivey doblede op, da han viste esserne op over for Filippis konger, og bordet ikke forbederede nogen af hænderne. "Havde kortene været fordelt omvendt, havde jeg været ude. Det er derfor, timing er så vigtig," sluttede Ivey sin poker-lektion.

Tidligere chipleader Darrell Dicken ånder sammen med Cory Carroll Ivey lige i nakken, efter at have været en tur nede i feltet midt på dagen.

Vinderen tager $1.066.295 (5.9 millioner kroner), når finalebordet finder sin afgørelse i nat dansk tid.

Finalebordet
Sæde 1: Richard Kirsch - $810,000
Sæde 2: Jonathan Little - $956,000
Sæde 3: Cory Carroll - $1,235,000
Sæde 4: Phil Ivey - $1,395,000
Sæde 5: Darrell Dicken - $1,203,000
Sæde 6: Amnon Filippi - $571,000  

asd