Natten til idag startede WPT World Championship på det berømte Bellagio i Las Vegas.
304 håbefulde deltagere satte sig til rette ved filten på dag 1A, og da der også er en dag 1B tyder det på, at turneringen får et deltagerantal på omkring de 600.
Hver af deltagerne har haft 25.000 dollars op ad lommen, så turneringen lægger i den helt tunge ende når det drejer sig om præmiepenge.
Det meste af verdenselisten er da også dukket op til dette prestigefyldte event, og en god håndfuld danskere har også taget den lange tur. Ingen af danskerne var dog at se på de officielle lister til dag 1A, så dag 1B må uden tvivl stå i danskernes tegn.
Hver spiller startede med 50.000 i chips, og med et første level der hed 50/100 var der rigeligt med plads til at spille en god omgang poker.
226 ud af de 304 deltager på dag 1A overlevede førstedagens strabasser, hvilket bare er med til at understrege hvor dyb en struktur der er lagt for turneringen.
Vi leder videre efter danskerne, og når vi har fundet dem, så bliver I de første der får besked.
Udvalgte chipcounts efter dag 1A:
1. Anna Wroblewski 211.000
11. Marcel Luske 112.000
12. Ross Boatmann 107.000
15. Jamie Gold 105.000
27. Phil Helmuth Jr. 81.000
27. Phil Ivey 81.000
32. Jennifer Harman 77.000
49. Noah Boeken 57.000
69. Barry Greenstein 39.000
Average: 67.257