Antonius: Jeg går aldrig broke igen

Antonius: Jeg går aldrig broke igen

I et interessant interview med pokernews.com slår Patrick Antonius fast, at han skam ser sig selv som den bedste pokerspiller i verden. Men han gør det på en ... rolig måde. Og en måde, som gør, at det desværre er svært at skrive 'Antonius: Jeg er den bedste i verden' i overskriften. Men det er tæt på.
"Det er jo det smarteste, hvis jeg vælger at tro, at jeg er den bedste. Det giver selvtillid. Men det er ikke smart at tro, at man er den bedste, hvis man ikke kan stå inde for det i de største spil," siger Antonius.

Antonius siger, at der er to ting i hans liv, som er mere eller mindre hemmelige for offentligheden: 1. hans privatliv. 2. Hans bankroll.
Men rent faktisk har Antonius ikke engang helt styr på sin rulle.
"Jeg talte sammen her for et par måneder siden. Jeg troede nogenlunde, at jeg vidste, hvad jeg havde, men det viste sig, at jeg var to millioner dollars fra det rigtige resultat. Så jeg ved jo ikke engang selv, hvordan det helt præcist står til. Men det går jo godt. Det er ingen hemmlighed," siger Antonius, som har nået den liga, hvor det synes næsten umuligt at tabe alt igen.
"Jeg skal tabe mit hoved totalt, hvis jeg skal tabe det hele. Det sker kun, hvis jeg bliver skør. Det ser ud som om, at det er umuligt for mig at gå broke igen," siger Antonius.
asd