Tidligere verdensmester Joe Hachem har set sig nødsaget til at flytte sig selv og sin familie til mere trygge omgivelser efter en stribe truende telefonopkald. Det skriver Poker Gazette tirsdag.
"Vi har købt et hus, og det er mest af alt på grund af sikkerheden. Min adresse var blevet offentlig viden, og vi fik truende telefonopkald og breve, og det har vi altså ikke brug for," siger Joe Hachem, 41.
Joe Hachem kan i dag se, at han var naiv, da han troede, at han efter sin WSOP-sejr kunne vende hjem og fortsætte sit forstads-liv med sin familie. Sådan fungerer tingene desværre ikke.
"Jeg troede bare, at jeg kunne være mester og så ellers bare fortsætte mit liv. Men for fa'en...der er ikke normalt ved mit liv længere," siger den sympatiske australier.
Joe Hachem flytter efter trusler
Acemag.dk