Anders And skaber ludomaner

I det nyeste nummer af den kendte Disney-tegneserie, Anders And, får læserne, som i overvejende grad er børn, et sæt spillekort og jetoner med magasinet, så de kan tage del i spillet "Andeby Royale". Og det vækker opsigt hos Center For Ludomani, der mener, at spillet minder urovækkende meget om poker. Lederen af Centret, Michael Jørsel udtaler til Urban:

"En af faktorerne for, om man udvikler ludomani, er, hvor tidligt man bliver introduceret for pengespil. Jo tidligere det sker, desto større er risikoen for at være en af dem, der udvikler spilleafhængighed. Derfor er det bestemt ikke smart at introducere denne type spil til ganske unge."

Det svarer til smagsprøver på sprut
Men her stopper kritikken ikke fra Michael Jørsel, der sammenligner påfundet med, at de danske spritfabrikker begynder på at sende smagsprøver på vodka og bailey ud til børn i folkeskolen.

Forlaget Egmont udgiver Anders And og co., og her mener man, at sammenligninger er alt for "hård", og at kortspillet i øvrigt ikke minder om poker.

Det er ikke poker
"Det spil, vi foreslår i bladet, har på ingen måde sammenfald med det grundlæggende i poker. Man kan hverken gamble, bluffe eller øge indsatsen. Som vi ser det, er det her et stykke legetøj, hvor man kan bruge jetonerne til at tælle point med," udtaler Egmonts pressechef, Henrik Harring Jørgensen.




 

asd