Nordic Masters: Pernille Ravn ude på dag 1b

Nordic Masters: Pernille Ravn ude på dag 1b

Som vi skrev i går, var Karsten "Smukke" Johansen eneste dansker, som gik videre fra dag 1a ved Nordic Masters på Casino Cosmopol i Stockholm. Og sådan bliver det. Karsten får ingen landsmænd ved bordene, når spillet genoptages i dag.

"River" Ricki Nielsen røg, da hans farvetræk aldrig fik hjælp, og Pernille Ravn, der til sidst var ene om at forsvare de rød-hvide, skubbede sine resterende jetoner ind med AK på hånden. Damerne gemte sig hos en modspiller, og da bordet var ganske uinteressant, var det adjö til Pernille.

23 spillere sluttede sig dermed til de 28 spillere, som sætter sig til bordene klokken 14.00 i dag, når dag 2 bliver skudt i gang.

Feltet består af 43(!) svenskere, fire finner, to nordmænd, én italiener og så selvfølgelig Smukke.

Du kan følge med her, når spillet genoptages.  
asd