Så er den gal igen. Endnu en aflysning af en stor pokerturnering. Denne gang måtte arrangørerne af Northern Ireland Poker Championship give fortabt, da politiet kort inden starten på turneringen stoppede alle pokerplaner.
Arrangørerne havde ellers taget deres forholdsregler og flyttet turneringen fra Nordirland til Irland, da der var opstået en vis usikkerhed om lovligheden af at afholde turneringen i Nordirland.
Selvom reglerne i Irland ellers skulle være klare, valgte de irske myndigheder ikke desto mindre at stoppe turneringen, og det sætter nu gang i spekulationerne om Irish Open, der kører fra 5. til 9. april. Arrangementet der blev aflyst, fandt nemlig sted kun en halv times kørsel fra Burlington Hotel, der skal huse Irish Open.
Den irske lovgivning på området gør det klart, at turneringer med et engangsindskud er ganske lovlige. Men den nye sag sætter nye spekulationer i gang.
Indtil videre regner vi stærkt med, at Irish Open bliver afholdt, og du kan stadig nå at kvalificere dig i vores Mycock-konkurrence. Der er kvalifikationsrunder til og med lørdag og finale søndag. Læs mere om konkurrencen her.