Er Zupp færdig? Det mente Bet24 ganske givet, for spiludbyderen gav intet mindre end 500 gange pengene igen, hvis nogen ellers var optimistiske nok til at tro, at den forhenværende sergent, Peter 'Zupp' Jepsen kunne vinde EPT-trofæet i Warszawa. Dagen inden turneringen startede kom Bet24's danske pressechef, Rune Brandt, med følgende meget dyre fejlslutning:
”Vi har læst om Zupp’s tur til Las Vegas, hvor han for nylig spillede alle de medbragte skillinger væk. Godt nok er Zupp en god spiller, men vi tror simpelthen ikke på, at han har rystet nedturen af sig, derfor får han det høje odds”
I dag rammer tømmermændene hårdt (i bogstavelig forstand), og Bet24's pressechef har haft den helt store kugleramme fremme.
"Vi tabte små 100.000 kroner på dette lille EPT-eventyr, men pyt med det. Zupp fortjente sejren, og vi fortsætter selvfølgelig med at sætte odds på de danske pokerspillere. Men jeg tror ikke man skal regne med at få Zupp til odds 500 igen...", siger Rune Brandt til Acemag.dk.
Zupps sejr koster bookmaker dyrt
Acemag.dk