Pokerspillere vil helst give Britney Spears smæk

I poker, naturligvis. Superstjernen, der efter sigende ryger ind og ud af afvænningsklinikker, kom ind på en soleklar førsteplads, da 12.000 spillere hos UltimateBet svarede på, hvilken kendis de helst ville udfordre i en Texas Hold 'Em-turnering, som de skulle vinde.

Utilregnelige Britney
De fleste sætter nok et stort spørgsmålstegn ved Britneys pokerevner og mener derfor, at sangsilden må være til at slå. Men på den anden side ved man aldrig helt, hvad Spears kan finde på i disse dage. 46 procent af UlmitaBets brugere mener i hvert fald ikke, at Britneys seneste eskapader gør hende sværere at vinde over i poker.

"På grund af hendes utilregnelige opførsel er det tydeligt, at de fleste pokerspillere betragter hende som en fisk. Det mest fascinerende er, at så mange pokerspillere er villige til at betragte en skaldet Britney Spears for at vinde en turnering. Se, det er dedikation!," udtaler George MacLean, talsmand for UltimateBet.

Paris, Lohan og Miller
Top 4 består i øvrigt af tre andre unge damer, som mange ikke tiltror betydningsfulde pokerevner. Skuespiller Lindsay Lohan tager andenpladsen efterfulgt af hotelarvingen Paris Hilton og skuespiller Sienna Miller.
asd