Dansk idræt i knæ: Det er pokerens skyld!

Dansk idræt i knæ: Det er pokerens skyld!

Dit pokerspil på nettet kan koste danske OL-medaljer. Dansk elitesport råber vagt i gevær efter Danske Spil har præsenteret et af de mest dystre budgetter set i mands minde. Pengestrømmen fra Danske Spil er ved at tørre ud, og det skal især ses i lyset af netpokerens store succes. En succes som Danske Spil ikke høster frugterne af.
"Det her kan få katastrofale følger for os," siger Lars Christensen, der er elitechef i Dansk Forening for Rosport til Ekstra Bladet.

Rosporten og andre idrætsgrene er nemlig dybt afhængige af de såkaldte tipsmidler til at fostre nye talenter, og derfor er der dystre miner i den danske sportsverden.

"Vi kan godt se, hvor det her bærer hen ad, og på sigt kan det meget nemt betyde, at vi ikke kan fostre OL-talenter længere," udtaler  direktør i Dansk Svømme-Union, Pia Holmen.

asd