Microsofts store, nye satsning Windows Vista er hoppet med på pokervognen. Det nye styresystem, som efterfølger Windows XP, tilbyder i den udgave, der kaldes Windows Vista Ultimate, sine brugere poker, hvis man vel og mærke selv vælger det til.
Herefter kan du spille Texas Hold 'Em lige så meget, du lyster. Der er dog hverken mulighed for at vinde eller tabe de store summer. For Windows Vista Ultimate handler udelukkende om Play Money. Det vil sige, at du kan spille mod computeren og op til fem computermodstandere.
Umiddelbart kunne man få den tanke, at Microsoft var på vej ind i pokerbranchen. Bill Gates og co. tager det nok med ro, så længe pokervindene blæser, som de gør i USA. Men når verdens største softwarefirma allerede nu har vist interesse for poker, så kunne det jo tænkes, at online poker også kunne blive interessant, hvis situationen i USA ændrer sig.
Indtil videre må du spille poker for sjov i Windows Vista.
Windows Vista - nu med poker
Acemag.dk