Gus Hansen Danmarks bedste

Gus Hansen Danmarks bedste

I samarbejde med 888.com er vi stolte af at kunne præsentere Gus Hansen som en suveræn vinder af titlen som Danmarks bedste pokerspiller i 2006.

Her på siden har vi i de seneste måneder kørt en afstemning, om hvilken spiller, der har klaret sig bedst i 2006. Og pokerfolket var ikke i tvivl. Gus Hansen fik 60 % af alle afgivne stemmer. 6714 stemmer, var der i alt, da de skulle tælles op, og lidt over 4000 af dem, var altså på det danske pokerikon.

Af alle afgivne stemmer på Gus Hansen blev der trukket lod om et sæde til en European Poker Tour-turnering. Det sæde gik til Michael Johansen fra Ålborg.
”Det bliver helt fantastisk, jeg har aldrig tidligere spillet med i så stor en turnering. Så det glæder jeg mig vildt til,” siger Michael Johansen.

Til selve kåringen, der er lavet i samarbejde med 888.com, havde de danske pokerjournalister udvalgt fem spillere, man kunne stemme på. Ud over Gus Hansen, var Ricki Nielsen, Theo Jørgensen, Mads Andersen og Christian Grundtvig nomineret.

Nummer to i afstemningen blev Christian Grundtvig. Nummer tre Mads Andersen. Nummer fire Ricki Nelsen og Theo Jørgensen besatte femtepladsen.

Kæmpe sejr til Gus
Fredag formiddag dansk tid beviste Gus Hansen, at han er titlen værdig. I et rekordstort felt ved Aussie Million strøg Gus Hansen helt til tops og vandt dermed den meget prestigefulde turnering og ikke mindst 6,8 millioner kroner.

Det må man da sige er en værdig måde, at fejre kåringen på.

asd