Negreanu om Chan og Brunson: Jeg troede, de var overmennesker

I en interessant anekdote fra Daniel Negreanus tidlige highroller-dage fortæller han hvordan han oplevede Johnny Chan og Doyle Brunson, kongerne af de dyre cash-borde, som overmennesker.
"Jeg følte, at de kunne se ind i min sjæl. Jeg følte, at de kunne bluffe mig ud af en pot til hver en tid - uden at jeg kunne gøre det mindste for at stoppe dem. Men når jeg bluffede var de ikke til at ryste af. Det var som magi," siger Daniel Negreanu, som efterhånden måtte indse, at han trods alt overvurderede dem.

"Det var ikke magi - det var rutine. Deres enorme erfaring var det, som dikterede deres spil. De har prøvet alle situationer så mange gange før, og de ved hvornår de skal satse på deres kort i en hvilken som helst given situation. Deres succes var aldrig lagt an på at bluffe sig til en stor pot via hasarderet spil. Men hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro det," fortæller Daniel Negreanu.
asd