Greenstein: Spilleloven bliver snart forkastet

Greenstein: Spilleloven bliver snart forkastet

Pokerverdenens bedste bud på den barmhjertige samaritaner, high stakes fænomenet Barry Greenstein har ikke meget til overs for den amerikanske spillelovgivning (UIEGA), der har gjort livet surt for de amerikanske online-spillere. Den stille og meget sympatiske mand ser fuldstændig rødt når snakken falder på den forhadte lov.
"Den er jo total latterlig og hyklerisk og burde aldrig være vedtaget", siger han til Ace.

Men bare tag det helt roligt, for loven ryger snart i skraldespanden, hvor den hører hjemme. Barry Greenstein er nemlig overbevist om, at loven snart bliver forkastet - der er simpelthen for mange penge på højkant, og penge har altid styret amerikansk politik.
"Det er sørgeligt, men sandt. Jeg er 100 % overbevist om, at pokersitene i dette øjeblik er i fuld gang med at 'smøre' politikerne, og den slags lobby-virksomhed bærer altid frugt i USA, hvis altså bare de betaler nok".

Barry forventer, at loven vil være forkastet inden for et par år, og derefter vil de amerikanske spillere stille og roligt komme tilbage igen.
asd