Michael Mizrachi, med tilnavnet The Grinder, røg ud af Five Diamonds på en skuffende 29. plads, men som et plaster på såret, har Cardplayer efterfølgende kåre ham som årets pokerspiller - en titel der går til årets mest vindende turneringsspiller.
I det kapløb halter alle andre håbløst bagefter. Ingen andre har formået at komme så ofte i pengene i årets store turneringer som Michael 'The Grinder' Mizrachi. Han har simpelthen været suværen.
I 2006 har 'Grinderen' således cashet $2.346.840 - hvilket dog er en smule mindre end sidste år, hvor han scorede $2.785.844 i diverse turneringer.
Michael Mizrachi lagde grundstenen til titlen med tre fabelagtig gode uger i starten på året. Først blev han toer i Gold Strike World Poker Open til $566.352 - ugen efter vandt han Borgata Winther Open til $1.173.373 - og ugen efter var den igen gal. Der blev han toer i La Poker Classic til $124.402.
En samlet oversigt over Michael 'The Grinder' Mizrachi imponerende resultater kan ses her
Michael 'The Grinder' Mizrachi årets pokerspiller
Acemag.dk