Ken snuppede EPT-sædet

Ken snuppede EPT-sædet

Hvad foregår der egentlig på landets handelsskoler? Det er det spørgsmål vi her på redaktionen stiller os selv, efter at Ken Gamskjæer vandt vores EPT-sæde hos Fortune Poker. Ken går nemlig i samme handelsskole-klasse som Søren Kongsgaard, der i starten af 2006 vandt EPT-sædet til Deauville - Et eller andet må deres lærere altså gøre rigtigt...

Sejren kom i hus på godt spil, men der var også det lille drys held, der skal til for at vinde turneringer.
"Da vi var fire mand tilbage ender jeg alll in med to syvere mod et par knægte, og så var det jo rart at se en syver på floppet...", siger Ken Gamskjær til Acemag.

Ken fylder 19 til januar, og han har allerede vundet flere mellemstore turneringer på nettet. To gange er han strøget helt til tops i $5.000 guarantee-turneringer, og han har, efter eget udsagn et ganske pænt overskud:
"Ja, det vil jeg ikke benægte".

Den 17 januar får Ken Gamskjæer så chancen for at vinde endnu flere penge, når han skal krydse klinger med de helt store hajer.
"Jeg glæder mig helt vildt, og jeg håber ikke, at jeg vil være alt for nervøs, men i stedet spille mit eget spil, for kun derved har jeg en chance for at komme rigtig langt".

Ace-redaktionen ønsker ham god vind i København, og vores Blog Team vil følge ham tæt under hele turneringen.

asd